print   
 

Forside > Drøm om træhus > Materialerne


Træ fra de store, danske skove
Til Perspektiva Huset anvender vi træ fra de store, danske skove og nordisk fyrretræ. Vi har valgt at arbejde med dansk træ, da det er af en høj kvalitet og holdbarhed.

Træsorterne vi anvender er thuja, lærk, gran og fyrretræ – altsammen uden nogen som helst brug af kemikalier.

Gran bruges som konstruktionstræ, thuja og lærk til den udvendige træbeklædning af huset, mens døre og vinduesrammer udføres i nordisk fyrretræ.

Varm glød med bronze, kobber og rødler
Udvendigt kan vinduesrammerne endvidere beklædes med bronze, hvis farve og udtryk harmonerer fint med det varmlødede træ. Taget er af rødt lertegl og vælges der kobbertagrender, vil disse matche vinduerne på smukkeste vis. Vælger man at få havestue eller væksthus / alrum, kan disse udstyres med solreflekterende glas, der giver et smukt udsyn. Alt i alt, materialer der får huset til at fremstå som en harmonisk helhed.

Indvendigt udstyr og farvesammensætning efter din smag
Udover husets faste rammer er der ingenting, der ligger fast. Det vil med andre ord sige, at du helt selv vælger, hvordan det indvendige udstyr, inventar og elementer skal se ud. Hvilke farver det skal have, og i hvilken stil det skal holdes. Det er jo dit hjem, vi taler om, og derfor skal det naturligvis være helt efter din smag.