A&W Perspektiva

A&W Perspektiva er en 100 % danskejet tømrervirksomhed med rødder helt tilbage til 1900. Lige siden dengang har vi arbejdet med respekt for håndværksmæssige traditioner i udviklingen, projekteringen og fremstillingen af sunde, funktionelle og holdbare boliger i træ og af høj kvalitet.

Blandt andet har vi i mange år bygget træhuse i Tyskland, hvor man meget tidligt stillede store krav til både indeklima og trivsel i hjemmet og derfor hurtigt fik øjnene op for de fordele træhuse giver. Desuden har vi leveret træbyggerier og udført renoveringsopgaver for såvel private virksomheder som offentlige institutioner.

Med et godt indeklima, miljøvenlighed og lave vedligeholdelsesomkostninger, funktionalitet, fleksibilitet og mobilitet lever vores huse op til alle krav, der stilles til den moderne bolig.

Som en mindre, dansk, privatejet virksomhed lægger vi desuden stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder. Vi gør alt for, at kunden i hele processen kan føle sig tryg og uden bekymringer glæde sig til sin kommende bolig. Det er jo her din fremtid ligger.

Garantier
A&W Perspektiva leverer huse, som er holdbare og kræver mindst mulig vedligehold. Du får samme garantier som ved anden form for byggeri.